|
|
Hobbyer |
|
|
|
|
|
Hobbyer
Brætspil
Jeg har masser af forskellige interesser, men brætspil er om noget den dominerende. På grund af job, familie og mine andre interesser får jeg ikke spillet så meget som jeg kunne ønske, men en del bliver det dog til. Min interesse for brætspil går tilbage til starten af 1980'erne, hvor jeg købte mit første amerikanske strategispil, Samurai. Med et stort, flot bræt, komplicerede regler og små bitte papbrikker var jeg solgt!
Firmaet bag dette spil, det nu hedengangne (eller i hvert fald overtaget af Hasbro, hvilket i praksis betyder det samme), Avalon Hill, var i mange år det helt centrale firma bag de spil jeg dyrkede. Det var spil som Civilization, Titan, 1830, Britannia, samt et hav af egentlige krigsspil, og nogle år senere det enormt komplicerede Advanced Squad Leader, som jeg brugte min tid på. Og det var tid givet godt ud, for alle de ovenstående spil holder fint i dag også. Jeg eksperimenterede selvfølgelig også med spil fra mange andre producenter, og mange af disse var også gode.
Min spil-lidenskab har ikke været fikseret på brætspil hele tiden: Ret hurtigt efter jeg havde opdaget Samurai og hele verdenen af strategispil, faldt jeg en dag over en rød æske med et spændende koncept og et mindst lige så sjovt navn: Dungeons & Dragons. Ja, som ung før-gymnasiedreng, allerede med andre nørdede tendenser, kunne det ikke undgås at jeg en dag ville falde over rollespil. :-) Det blev en kæmpe succes og jeg og mine venner dyrkede det intensivt i mange år. D&D, AD&D, Middle-Earth Role-Playing, RoleMaster og Call of Cthulhu var de populære systemer hen over årene.
Min interesse for rollespil aftog dog med tiden, men omkring 1993-94 kastede jeg mig så over en ny tidsrøver: Det første, største og garanteret stadig bedste collectible card game, Magic: The Gathering. I mellemtiden var jeg selv i fuld gang med at studere til civilingeniør på DTU, hvilket i praksis ville sige at jeg havde oceaner af tid til at dyrke mine nørdede interesser! Magic er jo berygtet for at være en dyr hobby: Kort er dyre, i særdeleshed fordi man bliver nødt til at købe så mange for at være med. Men det afholdt mig ikke: Jeg købte og købte, spillede og spillede (så godt som hver dag), deltog i turneringer, dømte turneringer, og gjorde egentlig Magic til det helt centrale i mit liv i en årrække.
Egentlig synes jeg at hele CCG-modellen, hvor folk skal købe sig fattige i kort, er ret forkastelig, og i dag har jeg sagt helt farvel til samlekort-spil. Personligt var jeg så heldig at jeg kom meget tidligt i gang med Magic, faktisk var jeg med på spillets allerførste popularitetsbølge herhjemme. Det betød at jeg fik fat i rigtigt mange kort, som senere skulle blive meget værdifulde. I forbindelse med at jeg omkring 1997-98 begyndte at trappe ned på mit Magic-engagement, beyndte jeg også at sælge mine kort: Først de allerdyreste, og efterfølgende flere og flere. I dag har jeg kun en lille samling kort tilbage, som ikke er mange penge værd, og jeg kan med glæde (og lettelse!) konstatere at jeg i hvert fald kom ud af min Magic-periode med overskud på kontoen. Jeg kan heller ikke benægte at Magic, bare som spil betragtet, var fantastisk. Jeg har spillet meget få andre spil i årenes løb som har gjort et lige så stort indtryk på mig som Magic: The Gathering.
Mellem disse andre spil-hobbyer har brætspil dog altid været en konstant faktor: Da det begyndte at knibe med at stable rollespil på benene i min seneste rollespilsgruppe, var det brætspil vi erstattede det med til vores møder. Og da jeg stoppede med at spille Magic, var det igen brætspil jeg vendte tilbage til.
I dag, over 25 år efter jeg startede, har jeg spillet mange, mange hundrede forskellige spil, ejer selv adskillige hundrede - og har solgt mindst lige så mange igen i årenes løb! Man kan med en vis ret mene at der er tale om en livsstil - eller en besættelse! - snarere end en hobby. Jeg skriver om spil på nettet, jeg spiller i en klub på Nørrebro, jeg holder mig dagligt up-to-date med hvad der sker i brætspilsverdenen, og jeg har sågar været på brætspilsrejse til Tyskland, hvor den årlige spilmesse i Essen er en begivenhed der tiltrækker over hundredetusinde mennesker hvert år.
Jeg spiller mange slags spil i dag, fra tyske strategi- og familiespil (såkaldte "eurogames") som kan spilles hyggeligt med familien eller mere konkurrencepræget med spillevennerne, til gammeldags krigsspil - a la de Avalon Hill-spil jeg startede ud med - hvor det primært er den historiske indsigt der trækker.
Læs mere om min spilhobby på min primære weblog som kan findes på blog.amun.dk.
Computerspil
En anden spil-interesse er computerspil. Det er faktisk ikke noget jeg har dyrket så længe - et par år, eller der omkring - da jeg tidligere foretrak at nøjes med at spille brætspil. Det er naturligvis en sandhed med modifikationer, for selvfølgelig har jeg i årenes løb spillet og nydt computerspil: For eksempel Elite til den gamle BBC hjemmecomputer, spil som Pirates! og Paradroid til Commodore 64, og en lang række af tekst-adventurespil, produceret af Infocom og andre. Men disse spil ligger mange år tilbage, og det er først for nyligt at jeg har kastet mig over computerspil til min PC.
Jeg har nemlig indset at brætspil og computerspil, til trods for at begge dele er spil, ikke behøver at have så meget med hinanden at gøre, og at begge spil-medier har deres styrker og svagheder: Brætspil er det jeg vælger hvis jeg vil være social med vennerne og vil spille noget konkurrencepræget, mens computerspillene for mig trækker på grund af muligheden for indlevelse, virkelighedsflugt og alternative verdener, realiseret med flot grafik og lyd.
Computerspil er for mig (ikke overraskende) stort set begrænset til RPG'er - det vil sige rollespil. 3D-grafikken skal være flot og overbevisende, og skal give mig mulighed for at leve mig ind i en anden verden. De store hits for mig har blandt andet været de to nyeste spil i The Elders Scrolls-serien; Morrowind og Oblivion. Disse er enkeltpersons-rollespil, dvs. det er bare mig der sidder alene og spiller. Det er selvfølgelig i skærende kontrast til de mere moderne MMORPG'er, der spilles online med tusindvis af samtidige spillere, og et af disse, Lord of the Rings: Online har jeg også haft megen fornøjelse af. Ikke at jeg er helt overbevist vild med online-delen af spillet, for selvom det selvfølgelig gør spilleverdenen meget mere levende at den er befolket af så mange spillere, giver det også nogle besynderlige situationer hvor ens evne til at "tro" på det der sker i verdenen virkelig udfordres. Men i det store hele har jeg også taget MMO-genren til mig.
Andre spil som har været hits for mig i de sidste par år er også Sid Meier's Pirates og Fable: The Lost Chapters.
På et punkt overlapper bræt- og computerspil dog: Jeg holder nemlig meget af computer-implementeringer af brætspil. Spil som St. Petersburg, Titan, Ra, Yspahan og mange flere findes som gratis PC-spil, og det kan man sagtens sidde og bruge tid på, hvis man alligevel sidder derhjemme bag skærmen og ikke har energi (eller tid) til at kaste sig over et stort RPG eller lignende.
Læs mere om mine erfaringer med computerspil på den dertil indrettede weblog på pc.amun.dk.
Irsk folkemusik og musik generelt
Og nu til noget helt andet! Jeg har gennem mange år været interesseret i irsk folkemusik, og spiller selv både tin whistle og tværfløjte. Tin whistles var det instrument jeg startede med da jeg sidste i 1990'erne kastede mig over irsk musik, men nu om dage spiller jeg stort set kun tværfløjte. Ikke de metalliske Boehm-tværfløjter som vi kender dem fra klassisk musik, men istedet 'gammeldags' træ-tværfløjter (i deres simpleste form bare en træpind med huller i) som faktisk også var den type der blev brugt til klassisk musik indtil Boehm opfandt sine metal-vidundere. Træ-tværfløjter bruges i dag til mange typer folkemusik, og altså ikke mindst til irsk musik.
Her er et eksempel, omend denne faktisk er lavet af kunststoffet delrin og ikke træ. :-)
Faktisk er det ikke så meget jeg får spillet nu om dage: Tidligere - før jeg fik familie - var det nemmere at tage ud og spille med andre (til sessions, f.eks.), men nu bliver det mest til lidt musik derhjemme.
Et andet instrument jeg dyrker er klaver, og jeg har til min store glæde fået anskaffet mig et Yamaha elektrisk klaver derhjemme. På det instrument bliver det primært til ... børnesange (!), men dem spiller jeg til gengæld også mange af. Ungerne elsker det, og kan godt lide at "spille med" eller som minimum sidde på skødet af mig når jeg spiller (hvor de så kan synge lidt med på teksterne), så det er ret hyggeligt.
Musik, og mine andre ikke-spil interesser iøvrigt skriver jeg om på min generelle weblog.
Spejlrefleks-fotografi
Min nyeste hobby, og (har det vist sig) en af de dyreste! I december 2006 købte jeg et Canon EOS 400D spejlreflekskamera, og siden er det gået hurtigt med at skaffe ekstra objektiver og andet udstyr, samt at sætte mig ind i hele den verden, som fotografering er. Det bliver også til en masse billeder: Mange er selvfølgelig almindelige motiver så som familie og steder jeg besøger, men der bliver også plads til at eksperimentere og lege lidt.
Min start med spejlrefleks skyldtes egentlig utilfredshed med kvaliteten af de billeder jeg kunne tage med et almindeligt, lille digitalkamera: Udendørs, i godt lys, fungerer de fint, men indendørs blitzbilleder er frygtelige og man kan ikke gøre meget ved dybdeskarphed, hvis man f.eks. vil tage lidt mere professionelt udseende portrætbilleder. Et spejlreflekskamera med et hurtigt objektiv og en ekstern flash der kan sættes til at blitze f.eks. opad, ændrer alt dette.
Mit standardobjektiv lige nu er et Sigma 17-70mm f/2.8-4.5, der fungerer rigtigt fint. Jeg er også meget vild med Canons nok billigste objektiv, den lille og hurtige 50mm f/1.8 prime, hvor man virkelig kan få lov til at lege med den lave dybdeskarphed dette objektiv muliggør. Endelig har jeg fået taget nogle dejlige dyrebilleder med et Sigma 70-300mm teleobjektiv. Som man kan se - hvis man kender til hobbyen - ejer jeg ikke nogen rigtigt dyre objektiver endnu (men dog flere end de ovenstående), men mindre kan heldigvis gøre det.
Et udvalg af billeder jeg har taget kan ses i mit Picasa webalbum. Jeg skriver også om fotografering på min generelle weblog.
Nærorientalsk Arkæologi
Jeg har altid interesseret mig for historie, hvilket både kommer til udtryk i mine præferencer for brætspil, mit bogvalg, og altså også i et ekstrastudie jeg har dyrket i en årrække: På Carsten Niebuhr instituttet har jeg nemlig i årene 1998-2005 (gennem Åbent Universitet) fulgt kurser i Nærorientalsk Arkæologi, hvilket omhandler historie og arkæologi i Ægypten, Levanten og Mesopotamien i oldtiden.
Udover kurser om Ægyptens og Mesopotamiens historie og forhistorie, og et kursus om arkæologisk teknik, har jeg fulgt en del sprogkurser, som egentlig hører ind under det beslægtede Ægyptologi studium; nemlig tre kurser (A, B og C) i Middelægyptisk. Ja, vi har at gøre med hieroglyffer og evnen til at læse, forstå, og gøre rede for de grammatiske konstruktioner i hieroglyf-tekster.
Jeg har dog lagt mit studie på hylden i øjeblikket. Det er i skrivende stund to år siden jeg bestod mine sidste eksaminer (Middelægyptisk B og C), og jeg har ingen aktuelle planer om at starte igen snart. Dermed ikke sagt at det ikke sker en dag, for med kurser svarende til omkring to trediedele af en bachelorgrad bestået, kunne det være sjovt at gøre det færdigt på et tidspunkt. Men som man kan se, er denne interesse oppe imod mange andre tidsrøvere. :-)